Gå til hovedindhold

BOOST

  • Læs op

Indhold

    Hvad er BOOST?

    BOOST er et gruppebehandlingstilbud, hvor den enkelte unge personligt kan blive styrket i deres mentalisering udvikling – i et forløb på 6 mdr. i en gruppe på ca. 12 unge. Hvis der er flere tilmeldte, vil der blive oprettet venteliste. Der er tilknyttet 3 pædagoger samt en vikar til gruppen. Der vil være 2 pædagoger tilstede hver gang.

    BOOST er hver anden torsdag i lige uger mellem kl. 16-20. Der vil blive lavet aftensmad i fællesskab. Der kan forekomme ændringer af tid og sted, hvis der er “ud af huset” arrangementer.

    Indsats og formål ved BOOST

    I BOOST bliver der udarbejdet en indsatsplan for den enkelte i samarbejde med den unge. Der vil i gruppen blive arbejdet på social træning ved bl.a. rammesætning, diverse aktiviteter, samtaler, udflugter mv. Derudover vil der blive tilbudt NADA, hvis det er skriftligt godkendt fra forældre eksempelsvis via SMS. Ovenstående vil blive pædagogisk faciliteret med udgangspunkt i en anerkendende tilgang.

    BOOST skal ses som en social øvebane, hvor der er plads til at være sig selv. Der vil i gruppen være fokus på styrkelse af den unges identitet, styrkelse af mentaliseringsevne og styrkelse af selvværd. De unges udfordringer kan evt. være angst, social fobi, grænseoverskridende adfærd samt meget andet.